Værd at vide om VIP Nettet

VIP Nettet er din lokale antenneforening i Vipperød. Lær foreningen at kende her på siden.

Her kan du ligeledes finde information og meddelelser vedrørende foreningen, samt vores generalforsamlingsreferater og vedtægter.

Information & meddelelser

Her finder du vores opslagstavle med information over aktuelle arrangementer, indkaldelser, generelle meddelelser samt mere.

Vi har pt. ingen vigtige opdateringer

Dokumenter

Her finder du alle vores dokumenter, fra vores generalforsamlinger gennem tiden.

Bestyrelsen

 

Formand
Ingo Petersen
Kuskevænget 17
4390 Vipperød
Næstformand
Bent Susic
Lersøparken 12
4390 Vipperød
Sekretær
Ole Hansen
Vægtervænget 9
4390 Vipperød
Kasserer
Tine Pedersen
Ryttervænget 2
4390 Vipperød
Suppleant
Kjeld Møller
Blommehaven 31
4390 Vipperød
Bestyrelsesmedlem
Per Helt
Bakkehøj 2
4390 Vipperød

Foreningens historie

Oprettelsen af Vipperød Antenneforening (1971-1972)

I 1971 bestilte Grundejerforeningen Holmehøj, ud fra en generalforsamlingsbeslutning, et antenneanlæg hos firmaet Siemens (dengang Scantemo).

Vi var på det tidspunkt 208 parceller og anlægget kostede omkring 210.000 kr, Scantemo ville stå for tegningsretten hos de enkelte beboere og delt ud, ville det betyde, at en andel til en parcel, ville kunne købes for ca. 950 kr.

Scantemo gik fra dør til dør og tegnede kontrakter med parcellerne til 950 kr. plus tilslutning fra stander til stue for 150 -300 kr. Muligheden for selv at stå for installationen fra stander ved vej og ind i stuen var til stede. Anlægget blev lige færdigt til OL i 72.

Udvikling og udvidelse af anlægget (1970’erne-1990’erne)

Denne kontrakttegning fortsatte til midten af 70’erne, hvor Siemens nåede sit erklærede mål på 80 til 85 % tilslutning. De resterende var hovedsageligt ubebyggede grunde uden byggepligt. Tegningsretten til disse grunde var uinteressant for Siemens og blev overdraget Holmehøj for et symbolsk beløb. Prisen var p.g.a. byggeindekset steget til ca.1200 kr. pr. tilslutning.

Anlægget var betalt, så de penge der kom ind, efterhånden som grundene blev bebygget, indgik i foreningens økonomi.

I 80’erne kom loven om hybridnettet, hvor bl.a. KTAS fik lovmæssig opbakning til opkøb af eksisterende kabelanlæg. Vi blev af vor landsforening FDA, opfordret til at prissætte vort anlæg, ganske simpelt ved at gange denne afgift med antal tilslutninger, og at dette skulle ske år efter år efter byggeriets indeksregulering. Beløbet er gennem årene steget fra 950 til 4500 kr. At KTAS har brugt denne opkøbsklausul, er kun kendt i ganske få tilfælde hvor de har betalt efter ovenstående beregning. Klausulen har bestået indtil 92, hvor de nye liberale love om kabelanlæg blev vedtaget.

I løbet af 70'erne, 80'erne og 90'erne blev Holmehøj/Vipperød V/A omgivet af nye bebyggelser. Skovlyvej, Højdedraget, Frugtplantagen, Kildevangsparken og i 1995 Lersøparken. Senest er hhv. Centervænget og Gartnerhaven tilkommet.

Alle disse områder er byggemodnet med kabelnet, og har efter færdiggørelse, fået lov til at tilslutte sig vores net og dermed få vores signaler. Det har vi altid skulle sige ja til, men vi har samtidig forhandlet os frem til en “brugerpris”, der skulle betales pr. parcel for brug af stamkablet, hovedforstærkerne og masten.

Modernisering og fremtidssikring (2007-2008)

I efteråret/vinteren 2007/2008 blev vores anlæg saneret/opgraderet fra et 450MHz anlæg til et 862MHz anlæg med returvej for at kunne understøtte udviklingen med flere kanaler herunder de Digitale i MUX1 som blev Must Carry med medieforliget. Med dette tiltag er vores anlæg i en stand der vil gavne medlemmerne i mange år fremover.